Akupunktur
Før behandlingen
Ved første konsultation bliver du spurgt om dine symptomer, helbredshistorik og livsstil. Jeg kan også undersøge din puls, tunge og kropsholdning for at få et helhedsbillede af din tilstand. Denne vurdering hjælper med at fastlægge, hvilke akupunkturpunkter der skal stimuleres.
På briksen
Jeg bruger meget tynde, sterile engangsnåle. Disse indsættes forsigtigt i udvalgte akupunkturpunkter på kroppen. De fleste mennesker oplever kun en mild prik eller slet ingen smerte ved indsættelsen. Du kan du føle en let trykken, varme eller en prikken omkring punktet.
Nålene bliver typisk siddende i 30-45 minutter, afhængigt af behandlingsplanen.
Her kan du slappe af til blid musik, hvis du ønsker det. Jeg kan også vælge at stimulere nålene ved let at dreje dem eller bruge varme eller svag elektrisk strøm (elektroakupunktur) for at forstærke effekten.
Når behandlingen er færdig, fjernes nålene forsigtigt. Dette er normalt smertefrit.
Mange føler sig afslappede eller energiske efter en session, mens andre kan opleve mild træthed. Effekten kan variere afhængigt af dine individuelle behov og helbredstilstand. Normalt kræver det mindst 3 behandlinger før man kan opleve en effekt.