Gua Sha
Har du spændinger i nakke og skuldre, infiltrationer eller spændingshovedpine?
Så kan Gua Sha være løsningen, du har ledt efter.
Denne gamle kinesiske behandlingsteknik har været brugt i tusinder af år og er fantastisk til at lindre smerter og forbedre kroppens naturlige helingsprocesser.
Gua Sha kan bruges til at behandle smerter, problemer med de øvre luftveje eller fordøjelsesbesvær. Teknikken arbejder dybt i musklerne og frigør ophobede affaldsstoffer, samtidig med at den fremmer blodcirkulationen.
Området, der skal masseres, smøres ind i olie. Derefter anvender jeg et specielt Gua Sha redskab til at skrabe eller massere området.
Huden bliver ofte rød og nogle gange med røde prikker. Disse pletter er et tegn på blokeringer og stagnation og forsvinder typisk inden for 2-5 dage.
Efter behandlingen vil du straks mærke en forskel – mindre stivhed, reduceret smerte og bedre bevægelighed. En behagelig varme vil brede sig i kroppen som et tegn på, at helingsprocessen er sat i gang.
For at få mest muligt ud af Gua Sha-behandlingen er det vigtigt at passe på det behandlede område bagefter. Hold det dækket, undgå træk, direkte sol eller kulde resten af dagen.
Gua Sha er en enkel, men utrolig effektiv metode til at hjælpe din krop med at genfinde balance og frihed i bevægelserne.