Har du rindende, kløende røde øjne, en tilstoppet næse med et tyndt vandigt sekret, kløe i øregangen og ganen samt nysen, lider du sandsynligvis af allergi.
Allergi er en sæsonbetinget lidelse, der påvirkes af pollen. De små pollenpartikler spredes af vinden fra planter, blomster og træer. Og når slimhinderne i næsen og øjnene påvirkes, fremkaldes en allergisk reaktion, der fører til irritation. Immunforsvaret begynder derfor sit forsvar ved at overreagere på allergener såsom pollen. Herved dannes antistoffer, som udløser histamin, som igen udløser en række symptomer.
Høfeber eller pollenallergi (Allergisk rhinitis) er den hyppigst forekommende kroniske sygdom i den vestlige verden. Det anslås at alene 1 million danskere lider eller har lidt af høfeber/pollenallergi.
Akupunktur er en stor hjælp for pollenallergikere. Behandlingen sætter det naturlige immunforsvar i balance, så du kan undgå anfald med kløende slimhinder i luftveje og øjne.
Behandlingen bør starte tre til fire uger før du normalt får symptomer, men akupunkturbehandling også lindrer ved akutte anfald.
Mange allergier udarter sig forskelligt. Behandlingen starter altid hos mig med en grundig kinesisk diagnose med pulstagning og tungediagnose.
I starten af foråret er det el og elm i marts og april, og i april og maj er det ofte birkepollen, der er skyld i høfeberen, mens det i juni og juli ofte er pollen fra almindelige græsarter. Fra august er det især gråbynke, der kan fremkalde allergiske reaktioner.
Sammen med den forebyggende akupunkturbehandling kan du, 14 dage før allergisæsonen sætter ind selv lave en mikstur, som mindsker symptomerne.
Allergiforebyggende kur:
▪ 1 glas eddike
▪ 50 g frisk ingefær
▪ 100 g rørsukker
▪ lidt vand
Ingredienserne koges i 5 min. Tag 2 tsk mikstur med 1/2 glas vand dagligt i 14 dage.