Igennem livet pådrager de fleste sig nogle ar.
Et overfladisk ar som er helt fint og som ikke overskærer nogen meridianer kan være helt uproblematisk. Derimod kan et ar som er følsomt ved berøring, rødt, hævet, knudret, kløende, misfarvet, med nedsat følsomhed eller som overskærer en meridian være problematisk.
Ar kan komme i forbindelse med fødsel, traume, operation, infektion. Et ar kan både fysisk og energetisk forstyrre det frie flow af Qi og blod til organer og meridianer. Udover kosmetiske gener kan ar også have betydning for den generelle helbredstilstand fysisk som psykisk.
Måske har der været en traumatisk begivenhed knyttet til arret og derfor kan man forvente reaktioner efter behandlingen, da disse kommer frem i bevidstheden igen.
I forhold til hvad vestlig medicin kan tilbyde af behandling er der ingen bivirkninger med akupunkturbehandling af ar.
Selve behandlingen foregår ved hjælp af en teknik som kaldes plumblossom. Dette er en lille hammer med bittesmå sterile nåle på. Jeg bruger desuden også almindelige akupunkturnåle og el-stimulation til store ar. Metoden er ret effektiv og jeg har set store resultater i klinikken.